Af: Brian Bruhn / Folketingskandidat for Alternativet i hele Midt og Vestjylland

Pludselig vil alle sikre en ordentlig tilbagetrækning, som det så fint hedder. Og hurra for det, men det virker lidt som om vi sætter vognen foran hesten, når der bliver snakket alder eller antal år på arbejde i forhold til, hvornår man kan trække sig tilbage. Vi burde snakke meget mere om HVORDAN man kan trække sig tilbage, end hvornår.

Alle er jo enige om, at nedslidte kroppe eller hjerner ikke skal tvinges til at slides mere.

Men så burde vi først og fremmest sikre, at folk ikke bliver nedslidt. Behandle problemet frem for symptomet.

Men da det jo ikke kan lade sig gøre med tilbagevirkende kraft, så har vi i dag en gruppe, som

faktisk er urimeligt slidt. De skal have hjælp. Men måske handler det ikke om at de skal gå fra fuldt arbejde på byggepladsen til pension.

Forskning (og sund fornuft) viser gang på gang, at mennesker har bedst af at føle sig til gavn. Af at gøre en forskel. Så vi skal som samfund tage ansvaret for, at mennesker på vej mod at blive slidt kan arbejde anderledes og/eller arbejde mindre. I stedet for at lade dem slide sig op og så diskutere, hvilken kasse, de skal have penge fra, når de ikke kan mere. Det er jo i bund og grund uværdigt.

Lad os nu lave nogle systemer, som opdager, hvis arbejde er for nedslidende og gør noget ved det. Som opdager, hvis nogen er på vej til at blive slidt – og gøre noget ved det.

For den nuværende diskussion om ”differentieret tilbagetrækning” er nærmest fordummende. Politikerne ved jo godt, at det ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Og derfor må det siges at være bluff.

For forestil dig lige, at du skal dokumentere, hvor længe, du har været på arbejdsmarkedet. Og hvad du har lavet i alle de år, du har været i sving. Mit gæt er, at du har svært ved det. Husk, at hvis det lykkes dig, at finde dit gamle svendebrev, så skal du også kunne bevise, at det faktisk er den sidste uddannelse, du har taget. Og at du har arbejdet konstant siden. For du blev jo ikke slidt, hvis du var arbejdsløs et år – eller hvis du var på orlov. Og hvad nu, hvis nogen først tog en tømreruddannelse for senere at læse videre til arkitekt og siden har arbejdet lidt som det ene og lidt som det andet – hvornår må man så gå på pension.

Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre i virkeligheden. Og det ved de politikere, der gerne vil lade som om godt. Den her diskussion kan ikke ende andre steder end i løftebrud og politikerlede. Men det kommer jo først efter et valg.

 

Lad os i stedet snakke om, hvordan vi gør arbejdspladserne bedre, så færre har lyst til at trække sig tilbage. Hvordan vi sikrer mening i folks hverdag.

En del af løsningen kunne på længere sigt være at se på arbejdstiden og gå i retningen af en 30 timers arbejdsuge – gerne kombineret med en form for borgerløn. Men nu og her handler det om, at forbedre mulighederne for at trække sig gradvist tilbage og/eller få uddannelse, så man lettere kan flytte sig fra nedslidende arbejde i tide.

 

Af Brian Bruhn