Brian Bruhn, Søren Haastrup, Tine Busk, Nilas Bay-Foged
Folketingskandidater for Alternativet

Hvorfor skal statsministeren have mulighed for at udskrive valg netop på
det tidspunkt, hvor det er mest fordelagtigt for det regeringsbærende parti?

Hvorfor skal vi som borgere, kandidater og medier stå i venteposition i månedsvis,
og er det virkelig hensigtsmæssigt, at folketingsarbejdet og den offentlig debat fyldes af valgrygter i halve og hele år?

Vi stiller som forslag, at vi har faste valgperioder til Folketinget hvert 4. år ligesom vi
har til landets byråd og regioner. ”Valgknappen” skal tages fra Statsministeren, og i fald
der opstår parlamentarisk dødvande, gives Folketinget mulighed for at udskrive nyvalg med et flertal på 3/5.

Der er gode grunde til at en fast valgdag kunne være bedre for det danske folkestyre,
men der er selvfølgelig også ulemper.

Ulemper
Med en fast valgdag kunne man risikere et dødvande, hvis en regering over længere tid har
svært ved at finde flertal og ikke kan ‘true’ med at udskrive valg. Erfaring fra visse kommuner
har vist, at det kan give nærmest bizarre forløb, før man har fundet en borgmester, og den risiko
ville også kunne findes i Folketinget. Dette kan delvis imødegås ved at give Folketinget mandat
til at udskrive nyvalg med 3/5 flertal – eller sågar et 3/4 flertal for at understrege, at et nyvalg er
tiltænkt ekstraordinære situationer.

Med en fast valgdag vil ministre stadig kunne udskiftes eller nye regeringen kunne konstituere sig.
Derimod kan forslaget afstedkomme mindre folkeligt engagement når regeringen ikke konstant
tvinges til at være på tæerne, og når afstanden til Folketingets politikere synes endnu større.
En fast valgdato kan ikke alene forny vores folkestyre, så her skal der i stedet sættes ind med
flere forskellige tiltag, der styrker inddragelsen i det politiske arbejde.

Blok- og symbolpolitik
Med en fast valgdag vil folkestyret i højere grad få arbejdsro og bedre vilkår for langsigtede
politiske visioner. En regering vil arbejde på at skabe flertal for sin politik fra sag til sag på tværs af
blokkene, fremfor at klappe sin politik af på forhånd i egen blok som nu.
Altså mindre blokpolitik og en bedre mulighed for at tænke længere end til næste valg.

En fast valgdag vil også gøre det mindre opportunt med symbolpolitik og kortsigtede løsninger.
Den seneste tid har vi set en række større politiske diskussioner, som synes at mangle dybde og
en seriøs offentlig debat. Med den fornødne arbejdsro kan Folketinget derimod arbejde fokuseret
og inddragende for sammen at skabe det bedste Danmark. Forhastet symbolpolitisk lovgivning er
ganske enkelt ikke er et demokrati værdigt. Uden en “valgknap” i statsministeriet, bliver det
forhåbentlig lidt nemmere med inddragelse, generel åbenhed og respekt for høringsfrister, hvilket
gør det nemmere at deltage for borgere og civilsamfundet og dermed højne kvaliteten og legitimiteten i den førte politik.

Meningsmålingsdemokrati, spin og politikerlede
En konsekvens af at det er statsministeren, som skal foranledige nyvalg, er, at der konstant laves
meningsmålinger og spinnes historier på disse målinger. Dette gør sjældent nogen klogere, men er
med til at fjerne tid og fokus fra den journalistik, som burde oplyse og undersøge konsekvenserne
af den førte politik på både kort og lang sigt. I dag er politisk journalistik alt for ofte sensationsbaserede
nyheder, hvorefter der stilles det retoriske spørgsmål: “Hvis der var valg i dag…”.
Dansk politik bliver reduceret til valgsnak, spin og taktik, og som befolkning fortjener vi langt bedre.

Hvis vi kan udskifte spin og taktik med reelle samtaler om hvilken vej, vi ønsker at udvikle samfundet,
og hvilke værdier og retninger vi ser vores land skal være båret af i fremtiden, så vil det blive langt
mere interessant at deltage i den politiske samtale. Mange sidder nok som os med følelsen af, at
valgkampen har været i gang det sidste års tid. Rygtebørsen summer, og alle medierne følger nøje
meningsmålingerne uge efter uge. Dette er bestemt ikke hensigtsmæssigt, for i stedet burde vi have
fokus på de store omstillinger, som vi står midt i. Kort sagt: Meningsmålingerne stjæler tid fra reel politikudvikling.

Langt de fleste kan naturligvis godt gennemskue, at mange forslag kun handler om symbolpolitik og
kortsigtede løsninger, men det ændrer ikke på politikerleden. Med et valg lige om hjørnet, og med de altid
dugfriske meningsmålinger mødes vi som vælgere med kampagnebudskaber frem for reel politisk samtale.
Politik bliver reduceret til en kamp, hvorimod det mellem valgene burde handle om samtale, saglighed og samarbejde.

Fokuseret valgkamp
En mindre, men ikke desto mindre reel problemstilling, er, at valgene i dag bliver et udmattelsesløb for
både den enkelte kandidat såvel som partier og interesseorganisationer. Det er besynderligt at statsministeren
har mulighed for at udskrive valg netop på det tidspunkt, hvor det er mest fordelagtigt for det regeringsbærende parti.
Men usikkerheden om hvornår valget udskrives, står også i vejen for at flere kan og vil engagere sig i politik.

Med en fast valgdag er det nemmere at rekruttere nye folketingskandidater, for en fast valgdag gør det muligt at
planlægge og tilpasse sit arbejds- og familieliv derefter. I dag står man afventende i månedsvis, og hvor nogen kan
tage fri fra arbejde i halve år eller har et arbejds- og familieliv med stor fleksibilitet, så er dette langt fra de fleste forundt.

Dertil er det bekosteligt med langtrukne perioder både i tabt arbejdsfortjeneste og med investering i plakater og alt det
andet, der skal til for at føre en valgkamp. For den enkelte kandidat er det en stor mundfuld, men også for partierne er
det krævende – især for de mindre partier, som ikke har ressourcer til at køre kampagne i månedsvis.
Det er demokratisk skævt. Med en fast valgdato vil det omvendt også være nemmere at engagere sig i valgkampen
som partimedlem og borger, for uden usikkerheden om ‘hvornår valget kommer’, kan man langt bedre prioritere det god tid i forvejen.

Hvorfor dette forslag:
Med en fast valgdato vil der i vores øjne være flere fordele end ulemper, og derfor ønsker vi at tage ”valgknappen” fra statsministeren.

  • Blok- og symbolpolitik vil fylde mindre, og Folketinget vil kunne samarbejde bedre og mere modigt og og levere færre kortsigtede løsninger.
  • Meningsmålinger og spin vil fylde mindre eller i en kortere periode, og forhåbentligt bidrage til mindre politikerlede.
  • Vi vil få en mere fokuseret valgkamp, som er mere fair for alle partierne og som gør det nemmere at rekruttere et mangfoldigt felt at kandidater.
  • Et parlamentarisk dødvande er en reel risiko, og derfor skal Folketinget gives mandat til at udskrive nyvalg med 3/5 flertal.

Grundloven giver Kongen ret til at udskrive folketingsvalg, og det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg
afholdes inden valgperiodens udløb. For at indføre faste valgperioder, vil man skulle finde en løsning nu og her,
samt eventuelt en langsigtet løsning, som kunne komme til afstemning ved næste grundlovsændring.

Vi ser forskellige muligheder nu og her, og hver af dem kræver at man tilpasser andre dele af lovgivningen.
En mulighed er at tilføje en paragraf til valgloven.

  • I valgloven indskrives at folketingsvalg afholdes hvert fjerde år (fx i juni) og at det påhviler statsministeren at indstille en valgdato i første folketingssamling, som skal bakkes op af 3/5 af Folketinget.
  • Hvis regeringen ikke er i stand til at finde opbakning til en finanslov eller der generelt opstår parlamentarisk dødvande, kan Folketinget udskrive nyvalg med et flertal på 3/4, dog ikke 18 måneder op til den i forvejen fastsatte valgdato.

En fast valgdato er ikke en magisk løsning på den tillidskrise, dansk politik desværre står i. Det er nødvendigt at
finde nye svar og vi opfordrer derfor alle til at deltage i debatten om at forny folkestyret. Vores næste skridt bliver
at have en offentlig debat om en fast valgdato, kvalificere de forskellige muligheder for ændring af valgloven,
hvorefter vi stiller et gennemarbejdet Borgerforslag til sommer.