Af: Brian Bruhn / Folketingskandidat for Alternativet i hele Midt og Vestjylland

Det undergraver debatten og får politikere til at tænke kortsigtet, at statsministeren har ret til at udskrive valg uden varsel.
Derfor skal den ret fjernes, foreslår en gruppe folketingskandidater fra Alternativet i dag.

Alene muligheden for at et valg kan være lige om hjørnet, får nemlig politikerne til at tænke kortsigtet, mener de.

  • Vi kan se, at mange politikere har meget fokus på, hvordan man positionerer sig i forhold til

    meningsmålinger – frem for at træffe svære beslutninger, som kunne gavne på længere sigt.

    Det giver symbolpolitik, som vi måske kunne slippe for, hvis alle vidste, at et valg lå på en

    bestemt dato, forklarer Nilas Bay-Foged, der er tidligere landsformand for

    Alternativet opstillet i Østjylland.

Usikkerheden om, hvornår et valg kommer, betyder også noget for mediernes behandling af politik, mener de.

  • Alle historierne om meningsmålinger og spin ville være langt mindre relevante og interessante

    at lave i starten af en fireårig periode. Så ville medierne formentlig koncentrere sig mere om

    politisk indhold – om dét der betyder noget for fremtiden, siger Tine Busk, der er kandidat på Fyn.

Gruppen mener, at den voksende politikerlede og meget lave tillid til politikerne som helhed hænger
sammen med det kortsigtede fokus, de oplever at mange politikere har.

  • Langt de fleste vælgere kan jo godt gennemskue, at mange forslag kun handler om symbolpolitik,

    kortsigtede løsninger og stemmefiskeri.

    Og selvfølgelig går det ud over tilliden, siger Søren Haastrup, kandidat i Sønderjylland.

Faste valgperioder indebærer naturligvis også risici påpeger de fire kandidater selv.
Man kunne for eksempel forestille sig, at tingene sander til eller måske ligefrem går i hårknude,
som man for eksempel ser det i USA i nogle perioder. Derfor mener de også, at man skal få indført
en mulighed for at et markant flertal i Folketinget (2/3) skal kunne udskrive et valg.

  • Det vigtigste er, at det ikke er én person, som alene kan vælge at udskrive valg,

    når det ser taktisk godt ud for ham/hende, for det giver en skævhed, som ser

    ud til at gøre alle mere opmærksomme på kortsigtet ”stemmeoptimering” end

    på at få løst de store udfordringer, vi som samfund står overfor, siger Brian Bruhn,

    der er partiets kandidat i Vestjylland.

  • Folketinget vil kunne arbejde mere frit, modigt og effektivt
  • Vi vil få klart definerede valgkampe, som er nemmere at bakke op om som vælger
  • Meningsmålinger og spin vil fylde langt mindre
  • Mindre symbolpolitik og færre kortsigtede løsninger
  • Politikerleden vil forhåbentlig falde
  • Erfaringer fra kommuner, regioner og EU og mange andre steder viser, at det virker
  • Bedre mulighed for at rekruttere nye folketingskandidater

De fire kandidater fra Alternativet er:

Nilas Bay Foged, 20828899

Tine Busk, 29780708

Søren Haastrup, 42716640

Brian Bruhn, 40588020